Ring eller sms på telefon: 23 69 87 87

Leje af stand

BOOK DIN REOL ALLEREDE NU PÅ 23 69 87 87

LEJE AF STAND

Kom ind i butikken og lej en reol, gulv- eller gallerihylde og få udleveret dine labels - så er du i gang.

Du kan reservere din stand ved at sende en SMS eller ringe på tlf. 23 69 87 87. Som kunde skal du altid oprettes i butikken for at kunne modtage salgslabels.

Vi skal bruge følgende oplysninger for at kunne oprette dig: Navn, adresse, telefonnummer, mail og konto- og reg. nr..

Når lejen er betalt, får du udleveret et ark med 65 stk. salgslabels. Vi udleverer nye labels hver uge (max 65 stk. pr. uge). Du skal blot henvende dig i butikken.

Lejen betales forud. Se priser under fanen ”Priser”. Der afregnes 15 % af omsætningen på din stand i kommission, dvs. vi overfører 85% af dit salg til dig.

 

Du kan vælge mellem en reol, gulv- eller gallerihylde. Vi har 2 forskellige slags reoler, alt efter hvilke varer, du ønsker at sælge: brugskunst, tøj, møbler osv.

Enkeltvare uden leje: 10 % af salgspris ved indlevering plus 15% i kommission ved salg.

1 uge er 7 hele dage - dvs. hvis du starter din lejeperiode mandag er den sidste dag i din lejeperiode søndag. Du må opsætte din stand på selve startdagen evt. tidligere men kun ifølge aftale. Din stand skal nedtages den sidste dag i din lejeperiode inden butikken lukker.  Se evt. din faktura, som du har fået tilsendt pr. mail eller udleveret, da du blev oprettet. Din stand skal være ryddet rettidigt. Sker dette ikke opkræves et gebyr på kr. 100,-. Vi forbeholder os retten til at fakturere dig for eventuelle omkostninger ved bortskaffelse af dine varer. De tømte varer vil blive opbevaret uden nogen form for sikkerhed i én uge, herefter vil de blive Butik Køb & Salgs ejendom. Evt. ekstraomkostninger til bortskaffelse betales af standlejer.

 

LABELS

Det er kun tilladt at bruge salgslabels udleveret af Butik Køb & Salg. Dine labels skal udfyldes med en tydelig pris og en kort, let læselig og specifik beskrivelse af varen, for at undgå at der kan byttes rundt på labels. Ønsker du at ændre en pris på en vare, skal det gamle salgslabel fjernes og et nyt påsættes. Personalet accepterer ikke udtværede eller omskrevne prismærker, da vi ikke kan vide, om det er sælger, der har ændret prisen.

Der skal sættes labels på hver enkelte vare og det er ikke tilladt at sætte labels på hylder og bøjler. Vær opmærksom på at dine labels sidder godt fast på varen særligt ved tekstiler.

– hertil stilles manillamærker gratis til rådighed.

 

Eksempel:

Pris: 100 kr.

Beskr.: Sort jakke, str. 38 – ST-Martins

 

STANDEN

Standens udformning må ikke ændres dvs. eksempelvis er det ikke tilladt at påmontere ekstra hylder o.lign. Varer må kun placeres på standen og ikke i gangarealet eller andre steder uden forudgående aftale.

Varer uden salgslabels eller glemte varer vil blive placeret på et ”Lost & Found” bord i butikken, hvor varen står i 14 dage og derefter tilfalder denne Butik Køb & Salg.

Sørg derfor altid for at fastsætte dine salgslabels omhyggeligt og efter Butik Køb & Salgs forevisninger.

I Butik Køb & Salg er der altid gratis bøjler til din rådighed.

 

Følgende varer må ikke sælges:

• Fødevarer

• kopivarer

• Alkohol

• Tobak

• Våben

• Farlige materialer

• Pornografisk materiale

 

Vi forbeholder os ret til at fjerne upassende varer fra stande.

Det er ikke tilladt at reklamere på standen. Visitkort, brochurer el.lign. må ikke forefindes på standen og vil blive fjernet.

Der må IKKE handles internt mellem kunderne, al handel SKAL foregå via kassen.

En indbydende stand er dit ansvar. I Butik Køb & Salg går vi dagligt en oprydningsrunde, hvor vi vil gøre vores bedste for at din stand tager sig bedst muligt ud – her tages der forbehold for travlhed.

 

GODE RÅD TIL AT OPTIMERE SALG

  • En pæn stand sælger bedre end en rodet stand.
  • Sørg for at dine varer er rengjorte og vasket, så de fremstår pænt på standen
  • Skriv tydeligt hvad det er for en vare du vil sælge, samt hvis den har fejl/mangler.
  • Undgå at sætte labels på bunden af fx porcelænsfigurer m.m., da eventuelle købere ikke kan se mærke og sortering – brug gerne de manillamærker, som er gratis til rådighed i butikken.
  • Har du varer hvor prismærket har svært ved at klistre – eksempelvis tøj, tæpper, duge og andre tekststiler, sæt da prismærket på et manillamærke – som vi stiller gratis til rådighed.
  • Hvis du ønsker at ændre dine priser, SKAL der påsættes et nyt prismærke. Personalet accepterer ikke en vare med overstreget prismærke, idet de ikke ved, om det er dig eller en anden der har ændret prisen.
  • Hvis du sælger børnetøj, så brug kurve eller kasser til at sortere det i størrelser og skriv størrelsen på kurven. På den måde er det mere overskueligt for eventuelle købere.
  • Lav gerne skilte m.m. til din stand for at skabe opmærksomhed.
  • Skift dine varer ud med jævne mellemrum og flyt lidt rundt på tingene.
  • Du kan sikre dig mod tyveri ved leje/købe alarmer af os, fra 50 øre til 1 kr. pr. stk.
  • Husk at tjekke lost & found bordet.

Butik Køb & Salg

Maigårdsvej 3A

9900 Frederikshavn

Tlf. 23 69 87 87

Mail: butikkoebogsalg@gmail.com

 

Åbningstider:

Mandag - Fredag 10 - 17

Lørdag - Søndag 10 – 15